Marianne Thygesens sans for taktile universer og labyrintiske konstruktioner er åbenlys. Hendes baggrund som arkitekt blev en genvej til kunsten, som hun har udøvet de sidste tyve år med papir og gouache som bærende signatur. En signatur, der bliver ved med at udvikle og forskyde sig indholds- og materialemæssigt. Thygesens iboende trang til at formidle farverige og fortællestærke universer har fået fornyet energi de seneste år. Energien tager afsæt i en drøm og et materiale: En drøm om at bo og arbejde i Paris og et skalaspring fra papir til pap.
Marianne Thygesens formsprog er fantasifuldt, musikalsk og detaljerigt. Som historier fra en anden verden med myriader af referencer til middelalderkunst, Maya-kultur eller islamisk symbolik tilsat naivistiske og fabulerende streger. Motiver som huse, rum eller plantegninger virker som genkendelige strukturer, men så alligevel ikke. Labyrinter, du måske – måske ikke finder ud af igen. Interiører i atypiske kompostioner. Mennesker i dialog med verden. Situationer. Stemninger. Øjeblikke. Thygesens motiver fortolkes i brede penselstrøg og sirlige tuschstreger, der iklæder pap eller papir en verden, man ikke har frekventeret tidligere.
Arkitekten bor stadig inde i kunstneren, der deler sin tid ligeligt mellem det atelier, hun har bygget i sin have i København, og det beboelige studio, hun lejer i Paris. Marianne Thygesen lever sin drøm. En drøm om at blive ved med at udfordre det vante og forfølge de ideer, som materialerne byder hende undervejs. De sidste fire år er Thygesen gået på opdagelse i pap. Bølgepap, indpakningsemballage og papkasser. Tyndt pap, tykt pap og pap med tryk, farver, ridser og rifter. Et alment, undseeligt, men ikke desto mindre bæredygtigt og budgetvenligt materiale med uendelige muligheder.
”Jeg føler mig hjemme i pap. Måske er det min baggrund som arkitekt, der melder sig her? Jeg føler mig fri og arbejder intuitivt – næsten som en byggeproces. Man bygger op og river ned. Man tilføjer og fjerner. Man kan rive et hjørne af. Lime noget ovenpå. Tage det af igen. Man kan male, tegne, klistre og bygge i pap.”
Man fornemmer euforien. Som en smittende barnlig glæde over en ny allerbedste ven. Tiden forsvinder for Marianne Thygesen i selskab med pap og proces. Bliver cirkulær i et flow af fordybelse og energi. Måske fordi den åbne proces er en nysgerrig kanal af kommunikation, hvor materialet viser vejen. Det genbrugte pap giver desuden gaver i form af en særlig nuance, en tekstur, du ikke havde forventet eller et fremmed bogstav, der tilfører ekstra lag til fortællingen. Thygesen fordyber sig i den fysiske proces, det kan være at skabe hendes til tider mandsstore værker, der både er tredimensionelle greb, som minder om relieffer, og mindre omhyggelige, minutiøse strøg og tegninger, der spirer frem fra kanter, sammenføjninger eller rene flader i de patchworklignende papkonstellationer. Værkerne i pap vokser ikke sjældent ud af de traditionelle formater. Bryder rammen og stikker af i sin fortælling, der må ud. Vil kommunikeres.
”Pap har et mere råt udtryk, som jeg godt kan lide. Når du arbejder, forærer billedet dig en masse. Du er nødt til at være modig og forfølge det. Turde gå med det. At være kunstner kræver, at du forholder dig åbent. Til dit materiale. Din idé og din inspiration. Og at du ind imellem giver dig selv et spark, så du overrasker dig selv. Det er det interessante. Og et evighedsprojekt. Et fantastisk og privilegeret evighedsprojekt”.
Marianne Thygesen maler med akryl på pap. Og med en årelang erfaring i og kærlighed til gouache, har kunstneren gjort en dyd ud af at finde akrylfarver, der mimer gouachens matte og mættede toner, der har potentialet til at agere fuldfede og transparente på samme tid. Hendes værker bærer ofte titler, der slår tonen, situationen eller den ikke altid lineære association an. Titler, der dukker op, mens hun arbejder – som accenter til den fortælling, der er i malende omgang med Thygesens univers.
Inspirationen kommer flydende fra nær og fjern. Nær som i de ting, man som opmærksom sjæl opfanger undervejs på en tur rundt i byen, på museer eller i naturen.
Ældre kunst og kulturer har en helt særlig plads i Marianne Thygesens dynamiske kartotek, og derfor giver en tur på de ældre samlinger på Louvre den danske kunstner stakkevis af inspiration, der i hendes hænder og hoved bliver til noget helt andet. Noget Thygesensk, der smelter fortid og nutid sammen i et både gennemarbejdet og dynamisk, processuelt udtryk. Som vitale historier fortalt i form, farve, symboler, kontraster og intertekstuelle referencer, der gør, at der altid er noget at relatere til.
Charlotte Jul, cand.mag.
Skribent, redaktør, kurator, rådgiver